SØREN
Da han hænger i luften over det mudrede hop, mister han pludselig kontrollen. Han forsøger at tæmme den, men vinden er for stærk. Han lander skævt, bliver slynget af, rammer en stor sten og vælter ned i en lille å, der løber langs banen.
Da jeg spørger, kan jeg se, at han bliver berørt, ”jeg har egentlig prøvet at glemme det lorte år”, siger han med et let mine, mens han tørrer en uskyldig tåre væk fra kinden. Jeg undskylder over for ham, at jeg sådan kommer og kradser op i det. Vi griner. Søren er min fætter, og jeg ser ham desværre ikke så ofte, som jeg gjorde, da vi var yngre. Derfor har jeg heller aldrig fået hørt hans historie.
Det var tredje dagen inden Danmarksmesterskabet i Motocross og Søren lå lunt i svinget til at vinde titlen. I månederne op til havde han trænet og skruet som en gal. Så det hverken var formen ellercrosseren han kunne give skylden, hvis drømmen om DM-guld glippede. Men nu lå han pludselig bare der. I et drivvådt smertehelvede på en mudret bane i Vordingborg.
Da den første hjælp ankommer, fortæller Søren om hans voldsomme smerter. De bliver enige om, at han skal ind i varmen og sunde sig.
Så han bidder tænderne sammen, og kravler op påcrosseren. Langsomt, men sikkert, kører han tilbage til klubhuset. Henover detder i momentet føles som verdens længste og mest knoldede vej. Efter en kortsnak med nogle af de andre bliver de enige om, at han nok bare har fået sig enslem mavepuster. Så han bliver tilbudt en stol og en cola at sunde sig på.
Desværre bliver turen tilbage til klubhuset hans sidste.
Søren har ikke kun fået sig en mavepuster. Søren har fire trykkede ribben og indre blødninger. Derfor bliver han med fuld udrykning fragtet til Rigshospitalets intensivafdeling, hvor lægerne under operationen opdager, at han har fem revner i milten.
Et par dage efter operationen stiller Søren lægerne det spørgsmål han er mest bekymret for.
”Kommer jeg til at køre igen?”
”Vi har lappet din milt, så mange steder, så hvis du beskadiger den igen. Ja, såvil vi formentlig ikke kunne komme ind og lukke blødningerne”, svarer lægen.
Søren bliver stille, han havde jo godt ventet det, men alligevel er det som om alt liv indeni ham kortvarigt slukker.
Fire måneder og en ny virkelighed senere vælger Søren at sælge sin crosser.Han skal videre og så nytter det ikke, at den står ude i værkstedet og glor på ham. Derfra begynder han sammen med sin far at lægge en plan. Han bliver nødt til at mærke adrenalinens rus igen. Hurtigt åbenbarer det sig. Søren vil følge i sin fars fodspor og genoptage hans passion for motorløbsgenren Rally.
Den 8. november 2021 gør Søren tanke til handling og kører mod Randers for at købe en gammel Peugeot 106 gti, som han med det samme går i gang med at sætte i stand. Ny motor, nye fælge og så skal den males i farven ’Racergrøn’præcis som den hans far kørte i for mere end 20 år siden.
Den 19. juni 2022 omkring et halvt år efter købet af bilen, sidder han velforberedt og spændt bag rattet til sit første store stævne. Debuten går over al forventning. Til sin store overraskelse modtager Søren en 2. plads i sin motorklasse og en samlet 3. plads blandt alle. På vej hjem mærker han, hvordan frygten for fremtiden langsomt letter. Efter to år med usikkerhed har han atter fundet noget der gør ham glad, og som han oven i købet har talent for.
Den 19. august 2023 vinder Søren sit første stævne. 9 sekunder foran nærmeste forfølger.
Lige så længe jeg kan huske har min fætter været besat af fart. Men efter hans styrt var vi alle i tvivl om det mon var ovre. Efter hans genrejsning tvivler ingen. Sørens skæbne er tydeligvis smurt ind i motorolie. For ham ville det at opgive motorsporten være at opgive en del af sig selv.
Derfor er det ikke overraskende, at han to år, et fatalt styrt og en knust drøm senere igen er at finde på podiet. Selvom jeg ved, at han ville bytte næsten alt i verden for at svæve frit hen over et mudret flyvehop igen. Så er det alligevel tydeligt, at det er med en genfunden ro og glæde, at Søren på ny racer gennem tilværelsen. Bogstaveligtalt.
