Karen er 83 år gammel. Hun lever til dagligt et stille og roligt pensionistliv med sin mand Knud. Sådan har det dog ikke altid været.
Fortsættes...
Karen.
Knud, Karens mand har slidgigt i knæene.
Karen og Knud plejede at rejse verden tynd med Knuds firma, men et langt liv har sat sine spor. Knuds knæ er ikke, hvad de har været. Så når han ikke sidder, sover eller spiser, sover han ofte for at glemme smerterne og få dagene til at gå lidt hurtigere.
Der er ingen hjemmehjælp, så Karen har naturligvis en del opgaver, som skal løses i løbet af en dag. Hun sørger for, at ingen går sultne i seng, at tøjet er rent og strøget og at græsplænen altid står snorlige. Men selv med de mange huslige pligter, kan dagene føles lange.
Ud med skraldet.
Madlavning, i dag står den på forloren hare.
Rengøring
Indkøb og postkassetjek
Teknikken har hun også for det meste styr på.
Karen lever nok i virkeligheden et liv som mange andres. Hun holder sig i gang og holder ved. Og måske, er det faktisk, det denne serie handler om. Det trivielle. Gentagelserne. Og evnen til at blive ved, selvom alle leddene efterhånden godt kunne bruge en ordentlig omgang smørelse.
Sol skal der til.
Hun knipler.
Telefontid.
Klar til en nats søvn inden en ny dag venter.
Og når ja, så er Karen forresten min mormor. Hun er ret sej, hvis jeg selv skal sige det.
